Bøger Bag om Nofret Art Shop Aktiviteter Nyt Debat Kontakt

Bag om Nofret
Hvert bind af Sussi Bechs Samlede Værker indeholder 20-30 siders ekstramateriale, hvor Sussi fortæller om seriernes tilblivelse og viser skitser, forarbejder og hidtil upublicerede illustrationer og tegneserier fra arkivskufferne. Vi har plukket lidt i ekstramaterialet fra de fire bind med Nofret. Tekst og billeder på denne side stammer fra bindet "Nofret - Samlede historier III":

<< Forrige side

Nofret og smuglerne

"Med døden om bord" var den sidste Nofret-historie, der blev bragt som ugentlig føljeton i Berlingske Søndag. Det vidste jeg dog ikke, mens arbejdet med serien stod på. De allerførste sider lavede jeg under stort tidspres. Den tidsbuffer, jeg troede, jeg havde, var brugt på at få den forrige historie, "Den hemmelige traktat", farvelagt og gjort klar til albumudgivelse på forlaget Carlsen. Da avisens deadline for den næste historie nærmede sig, havde jeg kun en svag ide om, hvad historien skulle handle om, så jeg lagde bare ud med de første sider, hvor Horemheb opdager, at en forræder i egne rækker leverer våben til de oprørsstyrker, han bekæmper. Efter 3-4 sider havde jeg forspring nok til at disponere resten af historien, og når jeg ser tilbage på det materiale, jeg leverede under tidspres, er jeg godt tilfreds.

I "Med døden om bord" er Nofret blevet Horemhebs kæreste og nyder et driverliv i luksus i Byblos, mens Horemheb er travlt beskæftiget med at holde ro i Egyptens vasalstater i Levanten. Horemheb må vælge mellem karrieren og Nofret, og han vælger det første. Det blev derfor kun til en kort affære mellem de to. Nofret bliver nu sendt retur til Egypten eskorteret af Horemhebs loyale ven, Binemwese. Men han er ikke til at stole på, for det er Binemwese, der er forræderen, der sælger Amonpræsternes våbenleverancer til Egyptens fjender. Da Nofrets skib efter mange forviklinger omsider når Egypten, havner hun i Amonpræsternes kløer.

Slut med Berlingske

Da "Med døden om bord" var færdigpubliceret i Berlingske, fik jeg en melding om, at de fremover ville bringe serien i farver. Det ville selvfølgelig stresse mig mere, men det var helt fint med mig. Snart efter fik jeg dog en ny melding om, at avisen ville skifte spor totalt. Det var selvfølgelig meget ærgerligt. Jeg kunne godt lide, at Nofret blev bragt som føljeton hver søndag. Det var også en af årsagerne til, at der nu blev længere mellem hvert Nofret-album.



Nofret som gravrøver

I bind 8, "Gravrøverne", er Nofret tilbage i Egypten, men uden penge og på flugt fra Amonpræsterne. Hun driver rundt i Theben, hvor hun et kort øjeblik møder sin fortid. Ved en fejltagelse træder hun ind i det selvsamme værtshus, hvor hun arbejdede som danser i "Flugten fra Babylon". Scenen er kort, men meningen var at give læseren fornemmelsen af, at livet i Egypten var gået videre, mens Nofret havde været på rundtur til Kreta, Anatolien og Levanten.

I dette album får Nofret en ny kæreste, fiskeren Senep, der bijobber som gravrøver. Samtidig antydes det, at Khaemwese er lun på Nofret, men mere om det i senere bind. Straffen for gravrøveri var hård, uanset om man havde stjålet fra en kongegrav eller fra arbejdernes egen begravelsesplads, som lå overfor arbejderlandsbyen.

Søsterjalousi

I Nofret bind 9, "Nattens hævner", genser Nofret sin tvillingesøster Kiya, som faldt i unåde efter det mislykkede kup i bind 3. Hver gang, jeg skriver en historie, tænker jeg over, hvad temaet skal være. Gensynet med Kiya lagde op til emnet søsterjalousi.

Kiya har de fine manerer. Hun er forvist fra hoffet, fordi hun er kommet i unåde, men hun lever en luksustilværelse, fordi hun er mor til faraos eneste arving, Tutankhamon. Kiya har fornemme klæder, og hun har i sin tid dikteret hoffets hårmode. Kiyas hår og negle er trimmet, mens Nofrets er nedslidt, og hun har vabler på hænderne af arbejde. Til gengæld har hun sin frihed. Det gyldne fængsel har gjort Kiya indbrændt og intrigant, og hun lader det gå ud over sin tro tjenerinde, Tabubu. I sin kedsomhed benytter hun sig af ligheden med sin tvillingesøster til at forføre Nofrets kæreste, Senep.

Kiya er inspireret af en historisk kvindeskikkelse af samme navn, der levede omkring midten af farao Akhnatons regeringstid. Den virkelige Kiya havde dronningestatus i en årrække midt i faraos regeringstid. Hendes navn er ikke egyptisk, og man formoder, at hun var af udenlandsk herkomst.



Næste side >>




Sussi Bechs Samlede Værker kan købes i forlagets webshop, bestilles via din boghandler eller købes i disse butikker




©2020 Sussi Bech