Bøger Bag om Nofret Art Shop Aktiviteter Nyt Debat Kontakt

Bag om Nofret
Hvert bind af Sussi Bechs Samlede Værker indeholder 20-30 siders ekstramateriale, hvor Sussi fortæller om seriernes tilblivelse og viser skitser, forarbejder og hidtil upublicerede illustrationer og tegneserier fra arkivskufferne. Vi har plukket lidt i ekstramaterialet fra de fire bind med Nofret. Tekst og billeder på denne side stammer fra bindet "Nofret - Samlede historier II":

<< Forrige side

Nofret på road trip

Når man bruger det gamle Egypten som historisk ramme for en fortælling, er det fristende at inkludere hele Middelhavsområdet. Dels har oldtiden så meget tilgængeligt historisk materiale at øse af, dels var der tætte forbindelser og udveksling af kultur og varer kongerigerne imellem - på godt og ondt.

Men jeg lader bevidst Nofret holde sig til den del af Middelhavsområdet, som udgjorde de gamle egypteres kendte verden; hun rejser med andre ord ikke vestpå og opdager Amerika, sådan som Asterix og Obelix gør det, eller til Danmark for den sags skyld. Det ville bryde historiens præmis.

På Nofrets tid var der en lille håndfuld stormagter. Egypten, Hittiterriget i Lilleasien, det svækkede Mitannirige i det nordlige Syrien og Babylon i det sydlige Mesopotamien.

Den sidste Minos

I den allerførste Nofret-historie, "Flugten fra Babylon", havde jeg introduceret Nofret og hendes tvillingesøster Kiya som prinsesser fra det minoiske Kreta. Nu vendte hun tilbage, hvilket gav mig mulighed for både at fortælle noget mere om Nofrets baggrund og personlighed, men også præsentere læserne for den fascinerende minoiske civilisation på Kreta med templer, tyrefægtninger og kvindestyre.

Øen, som de fleste danskere i dag nok mest kender som en populær feriedestination med strande og god mad, var i oldtiden et handelscentrum i Middelhavet. Man handlede med det græske fastland (Mykene), Cypern, Syrien, Lilleasien og Egypten og mod vest Sicilien og Italien. Kreta eksporterede keramik, tømmer og tekstiler, og historikere har tolket fraværet af militære forsvarsværker på selve øen som et tegn på den dominans, den minoiske flåde må have udøvet i den østlige del af Middelhavet. Men farer lurede altid i horisonten, og den minoiske civilisation blev flere gange sat tilbage af invaderende fjender eller af naturkatastrofer. I "Den sidste Minos" sker begge dele.

Rejsen til Hattusas

I "Rejsen til Hattusas" lod jeg Nofret rejse gennem Anatolien i det nuværende Tyrkiet. I 1977 var jeg som 19-årig på rundrejse i Tyrkiet med min storesøster, Bente. Undervejs besøgte vi Kappadokien. Det er et forunderligt landskab, der ligger stort set i midten af landet. Jeg kunne selvfølgelig ikke modstå fristelsen til at lade Nofret passere dette naturfænomen.

På Nofrets tid var Hittiterriget den nye stormagt, der nordfra truede Egyptens dominans over Libanon og Syrien. Der var en del kontakt mellem dem, både i form af diplomatiske brevudvekslinger, krig og en fred beseglet med ægteskab mellem en hittiterprinsesse og Egyptens farao.

I "Rejsen til Hattusas" er Nofret flygtet fra Kreta, som er blevet erobret af mykenerne. Undervejs til den minoiske koloni i Ugarit forliser Nofret ud for den anatolske kyst helt ovre ved Syrien. Nofret driver i land og samles op af et sært makkerpar: den jævnaldrende pige Anitti og hendes ven Hapi, et muskelbundt med et barns hjerne.

Egentlig ønskede jeg blot at skildre forholdet mellem Nofret og Anitti. Men det ville virke utroværdigt, hvis jeg havde ladet de to piger færdes alene i oldtidens Anatolien uden nogen til at forsvare dem. På den anden side måtte en mandlig bifigur ikke give anledning til jalousi pigerne imellem. Det emne havde jeg berørt i det forrige album. Derfor tilføjede jeg Hapi.

Nofret havde så mange dårlige oplevelser med i bagagen fra sin tid på Kreta, at det var svært for mig at komme videre med en historie, der skildrede hendes rejse gennem Hittiterriget. Derfor vaskede jeg hendes mentale tavle ren ved at give hende et gok i hovedet. Under hele historien lader jeg hende erindre sin fortid drypvis.

Anitti og Hapi driver rundt og lever fra hånden til munden, dels som gøglere, dels som leverandører af plat og snyd. Berøvet sin hukommelse slår Nofret følge med dem på deres rejse mod hovedstaden Hattusas.


Dobbeltspil i Ugarit

I bind 6, "Den hemmelige traktat", ankommer Nofret til kystbyen Ugarit i det nuværende Syrien, der er opdelt i en række små kongedømmer, som nu bliver mål for hittiternes opmærksomhed. De tre små riger, Mukis, Nuhasse og Niya, bliver præsenteret i starten af historien, hvor deres konger er i audiens hos kongen af Ugarit. Jeg gav deres dragter de samme farver som Else Beskows Tante Rød, Tante Grøn og Tante Lilla. De ønsker at overtale kongen af Ugarit til et fælles forsvar mod hittiterne. Ugarit var en egyptisk vasalstat, og sammen med Egypten regner de tre småkonger med at kunne stå imod den truende fjende nordfra.

Men kongen af Ugarit fornemmer, at farao Akhnaton ikke vil satse stort på at forsvare sine vasaller i nord. Han beslutter sig derfor for at kaste sig fladt ned på jorden foran kong Suppiluliumas og blive hittitisk vasalfyrste ligesom kong Mattiwaza af Mitanni.

De tre små stater opdager for sent, at de er blevet ladt i stikken af Ugarit og bliver som følge heraf hurtigt løbet over ende af hittiterne. Alt dette er som beskrevet på lertavler fundet i Hattusas. Dog har jeg af hensyn til min histories skyld byttet lidt rundt på faktorernes orden: Hittiterne angreb først de små riger i Levanten, og med dem som base tog de derefter fat på storriget Mitanni. I min historie forløber det omvendt.


Næste side >>




Sussi Bechs Samlede Værker kan købes i forlagets webshop, bestilles via din boghandler eller købes i disse butikker




©2020 Sussi Bech