Bag om Nofret
Hvert bind af Sussi Bechs Samlede Værker indeholder 20-30 siders ekstramateriale, hvor Sussi fortæller om seriernes tilblivelse og viser skitser, forarbejder og hidtil upublicerede illustrationer og tegneserier fra arkivskufferne. Vi har plukket lidt i ekstramaterialet fra de fire bind med Nofret. Tekst og billeder på denne side stammer fra bindet "Nofret - Samlede historier I":
Ideen til Nofret kom allerede, da jeg som teenager begyndte at interessere mig for det gamle Egypten. Det lå altid i baghovedet, at jeg på et tidspunkt ville lave en tegneserie, der foregik på den tid. Men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle gribe historien an. Det var nemmere at tage udgangspunkt i et Tusind og en Nat-eventyr. Dem kunne jeg udenad fra Hasselbalchs komplette samling, der udkom i 1970'erne. At lave en tegneserie inspireret af eventyr var så nemt og hyggeligt som at stikke fødderne ned i et par gamle tøfler. Men at finde på en helt ny historie? Derfor skulle der gå en håndfuld år med både Dalila den Drevne, Zainab plus en del ikke fuldendte historier, før jeg endelig gik i gang med den første historie med Nofret. Siden har jeg kun set det at skrive mine egne historier som en spændende udfordring.
En pige med ben i næsen
Minoisk matriarkat Hovedpersonen i min nye serie skulle naturligvis være en kvinde. Jeg lod hende have rødder i det minoiske Kreta. Så havde jeg mulighed for at lade hende vende tilbage dertil i en senere historie. I den minoiske civilisation på Kreta havde kvinderne - så vidt vi ved - et større ord at skulle have sagt. Nogle forskere har ligefrem påstået, at de havde et matriarkalsk styre. Det er i hvert fald fristende at tro ud fra de mange præstindeskulpturer og afbildninger af kvinder i fremtrædende roller. De står med slanger i hænderne, ofrer til guderne og optræder i de akrobatiske tyrelege på lige fod med mænd. Kvinder i det gamle Egypten var rimeligt godt stillet i forhold til mændene, kan man læse ud af skriftlige kilder fra Deir el Bahri. Men det var ligesom endnu bedre på Kreta.
Amarna-perioden Det gamle Egyptens historie strækker sig over næsten 3.000 år. Nogle perioder er mere spændende end andre, og der er perioder, vi næsten intet ved om. Omkring 1.360 f.Kr. sker der noget opsigtsvækkende. Den nye farao, Akhnaton, tager et opgør med de magtfulde Amonpræster, indfører sin egen solgud, Aton, og forbyder alle de gamle guder. Det er første gang i verdenshistorien, nogen forsøger at indføre en monoteistisk religion, og det fascinerer stadig forskere i dag.
Jeg valgte at lade Nofret-serien foregå i Amarna-perioden. Det skyldes flere ting.
Jeg syntes, der lå nogle gode historier gemt i farao Akhnaton og alle de historiske personer, der omgav ham: den smukke førstehustru, Nefertiti, hendes magtfulde svigermor, enkedronning Teje, den grå eminence, Aje, og sidst men ikke mindst Horemheb. Nofret selv er en fiktiv figur. Jeg ønskede ikke at være bundet til en historisk figur med en fastlagt skæbne. For at lette adgangen til faraos palads lod jeg hende være søster til farao Akhnatons andenhustru, Kiya. Man mener, det var hende, som var mor til faraos eneste søn, Tutankhamon - ham, som er kendt for sin intakte grav i kongernes dal.
Sussi Bechs Samlede Værker kan købes i forlagets webshop, bestilles via din boghandler eller købes i disse butikker
©2023 Sussi Bech. Køb hendes tegneserier her. All text and illustrations are property of Sussi Bech. No part of this homepage may be downloaded, stored, indexed og used for data mining and/or machine learning (AI) without a written and signed permission from the copyright holder. Violation will be prosecuted by law.